Nyhedsbrev 2026-06 – Kanalændringer, alternativ/backup-kanaler og sportsommer

Så er sommeren her, og vi er så klar til at vise jer en masse godt TV. Vi er utrolig glade for, at mange vælger vores lavpris-TV-pakke med et bredt og varieret kanaludbud. Her er lidt nyt fra MoreTV.

 

Nye kanaler

Vi arbejder altid hårdt på at tilføje kanaler til vores udvalg samtidig med, at vi holder vores pris så lav som mulig. Som vi skrev i et tidligere nyhedsbrev, har vi arbejdet på at tilføje de to tyske, kommercielle kanaler, Kabel Eins og ProSieben, til vores udvalg. Vi kan med glæde sige, at det lykkedes. Derfor kan du allerede nu finde kanalerne på MoreTV:

  • Kabel Eins – kanal 471
  • ProSieben – kanal 477

Kabel Eins er især kendt for sit fokus på klassiske amerikanske film, velkendte TV-serier og spændende dokumentarer. Kanalen henvender sig til seere, der sætter pris på nostalgiske filmhits, faktabaserede programmer og underholdning med kant – perfekt til en hyggelig aften med gode gengangere og stærke historier.

ProSieben er Tysklands næststørste kommercielle TV-kanal og er kendt for sit moderne og dynamiske programudvalg. Her finder du de nyeste internationale serier, store underholdningsshows og aktuelle film – ofte vist i bedste sendetid. Kanalen henvender sig især til seere, der ønsker nye trends, storslået underholdning og et højt tempo.

Ud over de tyske kanaler er der også tilføjet to lokale kanaler til vores udvalg:

  • Kanal Nord – kanal 61
  • Kanal Hovedstaden – kanal 67

Kanal Nord er en nordjysk regional kulturkanal, der giver mindre lokale TV-stationer mulighed for at sende deres indhold. Kanalen har fokus på nærvær og lokalt engagement, hvor programudvalget spænder bredt fra fritids-, forenings- og kulturliv til debat, portrætter af lokale personligheder samt sjove, skæve solskinshistorier fra lokalområdet. Der er også et særligt fokus på unge og på dem, der ønsker en særlig indsigt i regionens kultur, historie og natur. Altså en kanal, der går i dybden med Nordjylland.

Kanal Hovedstaden har fokus på det liv, der leves i og omkring hovedstadsområdet. Lige som Kanal Nord kan mindre lokale TV-stationer få sendetid på Kanal Hovedstaden. Programmerne omhandler både musik, kultur, politik, livsstil, kunst og det rolige og nære.

 

Kanaler der udgår

Der er også nogle kanaler, der forsvandt ud af vores udvalg den 30. juni, da testperioden for dem er forbi. Det drejede sig om de to musikkanaler fra danske Uptown TV (førstnævnte kanal med jule- og nytårsmusik på de tider af året og derefter blandet musik):

  • Uptown Christmas TV / New Year / Music TV
  • Uptown Classic

Tekniske ændringer og alternativ/backup-kanaler

En del af vores kunder oplever desværre tekniske problemer, hvor de ikke kan se nogle bestemte kanaler, af forskellige årsager. Dette kan både skyldes det TV, de har, og deres internet-/netværksforbindelse. Vi kan gøre forskellige ting for at forsøge at løse det for den eller de få kunder, det gælder, men risikoen er, at det skaber andre problemer eller dårligere kvalitet for størstedelen af kunderne, som det fungerer fint for.

Vi har derfor tilføjet ekstra alternative kanaler med andre indstillinger for nogle kanaler, der også fungerer som backup, hvis der skulle ske nedbrud på den primære kanal – deraf navnet “alternativ/backup”. Dette vil vi udvide, så der på sigt vil være to alternativer til samtlige kanaler.

Samtidig vil vi inden for den nærmeste tid bytte rundt på den primære og alternative kanal for især nogle tyske kanaler, da det har vist sig, at mange nyere TV har problemer med dem. Når vi har gjort det, vil det betyde, at dem, der har brugt de alternative kanaler, måske vil få et bedre resultat på de primære – så hvis det sker, så prøv en af de andre.

Vi kan ikke på forhånd sige præcis, hvornår det kommer til at ske for hvilke kanaler, men når vi på et tidspunkt er færdige med omlægningen, vil vi selvfølgelig informere om det på vores website og i et kommende nyhedsbrev.

Du finder de alternative kanaler fra nummer 1000, med de sidste 1-3 tal som i det normale kanalnummer, f.eks. 1001 for DR1 osv.

 

En sommer fyldt med sport

Det er de helt store sportsbegivenheder, der er kørt i stilling denne sommer. Her kan blandt andet nævnes VM i fodbold og tennisturneringen Wimbledon. Heldigvis har I mulighed for at følge med på MoreTV. Nedenfor er et overblik over datoer for sportsbegivenhederne, og hvilke kanaler du kan se dem på:

  • Fra torsdag den 11. juni begyndte 39 dage med VM i fodbold fra Canada, Mexico og USA. Med MoreTV er det muligt at følge alle kampene live, da de bliver vist på både danske (DR1, DR2), norske (NRK1, NRK2), svenske (SVT1, SVT2, TV4) og tyske (ARD Das Erste, ZDF) kanaler. En detaljeret oversigt over, hvilke kanaler der viser hvilke kampe, kan ses på vores hjemmeside under menupunket TV-guide.
  • Mandag den 29. juni og to uger frem transmitterer DR1 og DR2 fra tennisturneringen Wimbledon.

 

Det går godt, men vi vil gøre det endnu bedre!

Vi oplever en stor interesse for vores enkle koncept og brede kanaludvalg til en lav pris, især til stor glæde for sommerhusejere og gæster fra vores nabolande.

Vi bestræber os på hele tiden at blive bedre og give jer det absolut bedste produkt til den lavest mulige pris. Tak, til alle jer som er kunder hos MoreTV.

Vi ønsker dig og din familie en afslappende og solrig sommer! 🙂☀️

Med venlig hilsen

MoreTV Danmark

Related Posts