Kære læser!
Vi er glade for at mange vælger vores lavpris TV-pakke med et stort kanaludbud, og vi har god fremgang med tilgang af mange nye kunder. Ved årsskiftet 2024/2025 undgik vi heldigvis derfor også en prisstigning til trods for stigende omkostninger.
Prisstigning
Nu er det dog desværre besluttet fra politisk hold, at de afgifter, vi betaler for TV-kanalerne til Copydan, ikke længere skal være momsfrie. Det er en aftale tilbage fra 1978 om, at bl.a. TV-kunder ikke har skullet betale moms af ophavsrettigheder, som nu er blevet ophævet – til trods for stor modstand fra branchen.
Det betyder, at vi ligesom alle andre udbydere nu skal betale moms på hele abonnementsprisen, og vi er derfor nødt til at sætte prisen op med 30 kr./md. med virkning fra 1. juni 2025. Vi var ligesom de andre udbydere allerede sidste år klar over, at det muligvis var på vej, og vi valgte derfor at holde prisen i ro ved årsskiftet – i modsætning til andre, som nu igen sætter prisen op. Vi gør det dog kun denne ene gang.
Vi håber på jeres forståelse, da det er en udefrakommende omkostning, og at du ønsker at blive eller fortsat vil være kunde hos os. Vi har stadig Danmarks billigste TV-pakke.
Kommende TV-kanaler
For at det ikke skal være en prisstigning alene, vil vi snarligt forsøge at give lidt mere for pengene og gøre pakken mere attraktiv ved at udskifte og tilføje nogle nye kanaler. Det har været undervejs et stykke tid, og det bliver formentlig de to tyske kommercielle kanaler ProSieben og Kanal Eins, samt lokal-TV-kanaler fra Danmark. Vores mål på sigt er at have lokal-TV fra alle regioner i Danmark. Desuden har vi lige fået grønt lys til at tilføje Kringvarp fra Færøerne, som de første i Danmark!
Ændring af kanalpladser
I forbindelse med tilføjelse af nye kanaler, vil vi også ændre kanalpladser og numre, hvor alle kanaler vil blive grupperet/sorteret efter land/sprog. Denne ændring vil vi gennemføre den 15. maj. Kanallisten bliver opdateret automatisk, så hvis du har vores TV-pakke behøver du ikke foretage dig noget.
Det er altid lidt træls at skulle annoncere prisstigninger, men vi har forsøgt at forklare det bedst muligt og være transparente omkring det. Vi er meget glade for at levere en TV-pakke, som flere og flere er glade for, og vi skal gøre vores bedste for, at I fortsat vil være det.
Med venlig hilsen
MoreTV Danmark